Breathwork
Breathwork & Meditation
Breathwork & Meditation er en transformativ oplevelse, som får dig ned i kroppen, ud af hovedet og ind i nuet. Igennem guidet meditation og powerfulde breathwork-øvelser vil du opleve din egen indre power og evne til naturligt at øge energiniveauet i kroppen. Du vil gå derfra fornyet og inspireret.
En session varer som regel mellem 30 og 60 minutter og indeholder guidet meditation samt udvalgte breathwork-øvelser, fx rebirthing, rhythmic breathing, pranayama og Wim Hof-metoden. Hver teknik har sine egne unikke fordele, fra dyb afslapning og stressreduktion til øget energiniveau og følelsesforløsning. Sessionen understøttes af kurateret musik og kan designens ud fra et specifikt tema.
I kan bruge Breathwork & Meditation til at åbne et møde, som en energiskabende pause, som et indslag på jeres teambuilding dag eller som en del af jeres egen workshop eller kursus. Mulighederne er mange, og outcomet vil være mærkbart. Breathwork & Meditation kan som intet andet skabe klarhed og give en følelse af samhørighed og mening og er derfor ideelt til en dag med samskabelse i fokus.
Din guide
Jeg (Missona) er fremtidssociolog, facilitator og coach. Jeg arbejder i krydsfeltet mellem fremtidsforskning og personlig udvikling og hjælper mennesker med at styrke deres forhold til fremtiden og leve bevidst.
Jeg har mediteret siden 2008, alt fra buddhistisk meditation, vipassana, mindfulness og kvantemeditation, og har taget kurser i breathwork ved Scott Schwenk og Innercise. Jeg faciliterer Breathwork & Meditation ugentligt på forskellige kontorhoteller i København.
Menneskets største kraft findes i det indre landskab. Jeg vil elske at guide dig ind.